Konsultationens indhold

Denne kontrol kan passende bruges til at optimere den metaboliske kontrol d.v.s. at få patientens hyperlipidæmi, hypertension og hyperglykæmi så tæt på de ideelle mål som muligt. NNT værdierne tilsiger at behandlingen skal prioriteres i ovenstående rækkefølge, når der ses på patientens overlevelse. Men husk den mest effektive intervention er rygestop hos en rygende diabetiker.

Det er hensigtsmæssigt at patienten kommer til måling af parametrene i boksen til højre ugen før således at alle oplysninger er tilgængelige når læge og patient mødes. Husk det er vigtigt for patienten at vi ser på hjemmemålingerne, er der overskydende tid kan lisvstilsproblemer diskuteres.
Hvis praksis selv måler HbA1c kan patienten nøjes med at komme een gang.

Når først hyperlipidæmien er vurderet/behandlet er der ingen grund til at måle cholesterol ved disse kontroller men kan henlægges til årskontrollerne primært for compliance tjek.

Brug en vandrejournal og/ eller kontrolskemaet der kan udprintes i boksen til højre.

HbA1c / BG

For HbA1c under 11 % gælder følgende tommelfinger regel:

BG = (HbA1c x 2) - 6

F.eks. HbA1c = 9  ~   9 x 2=18  ~ 18 - 6 = 12

Når HbA1c er  det gennemsnitlige BG niveau
5%   /0,050 4 mmol/l
6%  /0,060 6 mmol/l
7%  /0,070 8 mmol/l
8%  /0,080 10 mmol/l
9%  /0,090 12 mmol/l
10%  /0,100 14 mmol/l
11%  /0,110 17 mmol/l
12%  /0,120 19 mmol/l

 

3 - 6 måneders kontrol - huskeliste

  • Evt. BG
  • HbA1c
  • BT
  • Vægt
  • Hjemmemålinger
  • Diskussion af
    • Behandlingsmål
    • Livsstil/kost
    • Farmakologisk beh.

Kontrolskema

Her er et eksempel på fortrykt diabetesskema til at få overblik over den metaboliske regulation.

Kontrolskema

Lad evt. patienten bruge den som vandrejournal.

Webmaster: Lars Dudal Madsen
Sidst opdateret 2. dec '09 kl. 10:41
FlexCMS