Tidsbegrænset intensivering (5.5)5.5 Tidsafgrænset intensivering af kontrol og behandling i almen praksisIntensiveringen rettes både mod den non-farmakologiske og farmakologiske behandling og indebærer bl.a. hyppigere kontrol, medicinjustering og optimering af compliance i forhold til både livsstilsfaktorer og medicin. Hvis patienten ved en opfølgende kontrol, indenfor 6 måneder efter henvisning til intensivering i almen praksis, opfylder alle kriterier for stratificering til niveau 1 eller de individuelt fastsatte behandlingsmål, overgår patienten igen til almindelig behandling og kontrol i almen praksis, niveau 1. Hvis der indenfor en tidsbegrænsning på 6 måneder ikke opnås en væsentlig optimering i den metaboliske regulation, og hvis det samtidigt vurderes, at der er et realistisk behandlingspotentiale, henvises patienten til intensiveret behandlingsforløb i diabetescentret (niveau 2). Det begrundes i journalen, hvis almen praksis vælger at stratificere efter et individuelt fastsat behandlingsmål, ligesom det begrundes, hvis perioden for intensivering i almen praksis forlænges ud over 6 måneder. Den praktiserende læge kan ved behov få telefonisk rådgivning fra diabetescenteret, med henblik på at modtage rådgivning om behandling m.m. |