5.12 Kvalitetsmonitorering

Det anbefales, at praktiserende læger tilmelder sig forløbsydelsen for diabetes, som via datafangstmodulet sikrer lagring af data (herunder diagnoseregistrering) i Dansk Almenmedicinsk Database. Hermed sikrer den praktiserende læge sig tillige opfølgende kvalitetsdata fra egen patientpopulation.

Det forventes, at Dansk Almenmedicinsk Database på sigt skal levere data til NIP. Opsamlingen af data i NIP databasen vil således komme til at omfatte data fra både hospitaler og almen praksis.  Almen praksis er for nuværende ikke omfattet af Den Danske Kvalitetsmodel, men forventes at blive dette inden for få år.

Tværgående evaluerings- og kvalitetsmonitoreringsinitiativer, så som tværsektorielle audit på udvalgte borgeres forløb, kan medvirke til at sikre fælles ansvar og forbedre samarbejde.

 

Webmaster: Lars Dudal Madsen
Sidst opdateret 9. sep '09 Kl. 08:45
FlexCMS