Diabetesskoler (6.4)

Formålet med diabetesskolen er at give patienter med nydiagnosticeret T2DM, eller patienter med T2DM som endnu ikke har modtaget tilbud om diabetesskole, mulighed for at tilegne sig viden om sygdommen, opnå forudsætninger for egenomsorg og skabe overblik over støttemuligheder. Personen tilbydes henvisning til diabetesskolen ved diagnosetidspunktet, evt. med ledsager.  

Diabetescentret har ansvaret for det faglige indhold i diabetesskolen, og selve undervisningen varetages primært af personale fra diabetescentret. Personale helt eller delvist ansat i kommunalt regi kan medinddrages i undervisningen ud fra en konkret vurdering, når lokale forhold taler herfor. Det konkrete samarbejde aftales lokalt, eventuelt klyngevist, idet holdene ofte vil involvere borgere fra flere af klyngens kommuner. Diabetesskolerne kan placeres fysisk i kommunerne, i borgerens nærmiljø, hvor den efterfølgende/opfølgende rehabilitering vil foregå.

Indhold i diabetesskolen

Undervisningen foregår dialogbaseret, og med inddragelse af personens erfaringer. Nedenstående tabel viser en oversigt over de temaer, der som minimum bør indgå i undervisningen, uanset målgruppe[1]. Der er ikke evidens for effekten af et bestemt tidsforbrug.Der er desuden udarbejdet forslag til arbejdsdeling mellem diabetescenter og kommune i forbindelse med undervisningen, ligesom det anslåede tidsforbrug er angivet. 

Tabel 5: Undervisningstemaer i diabetesskolen

Som det ses er diabetescentrets personale den primære undervisningsressource i diabetesskolen og undervisningen er overvejende af teoretisk karakter. Kommunens rolle i diabetesskolen kan være af mere praktisk karakter, og fx indebære at introducere borgeren til fysiske øvelser (se tema nr. 3) samt at tilbyde kommunale faciliteter til afholdelse af diabetesskolen. Kommunens rolle er endvidere at informere om mulighederne for opfølgende/supplerende rehabilitering i kommunalt regi, som bør hænge tæt sammen med det der er undervist i på diabetesskolen (se afsnit 7.4). 

Undervisningen bør tilrettelægges efter behov, ud fra patientgrundlag og – sammensætning. Det betyder at diabetesskolernes varighed og undervisningstidspunkter kan variere, ligesom undervisningen kan målrettes specifikke målgrupper. Afholdelse af diabetesskoler bør dog som minimum omfatte 14,5 timers undervisning, som med fordel kan spredes ud over 3-4 sammenhængende dage. Der kan følges op med temamøder, hvor man behandler specifikke emner. Kommunen kan lave opfølgningskurser. 

Pårørende bør, som udgangspunkt, inviteres til at deltage i diabetesskolen, idet pårørendes forståelse for og accept af sygdommen kan medvirke til at skabe rammerne for varige livsstilsændringer hos den enkelte person.

Krav til kompetencer

Undervisere bør have specialistviden inden for det enkelte undervisningsområde (sundhedsfaglig kompetence) samt en relevant pædagogisk efteruddannelse (pædagogisk kompetence). Desuden skal det sikres at underviseren har viden om det at leve med en kronisk sygdom, kriseteorier, mestringsstrategier, en sundhedsfremmende tilgang og kommunikation mv.  

Det er endvidere en forudsætning, at underviseren formår at gøre det komplicerede ukompliceret og det ukonkrete konkret samt at skabe tryghed i kursusgruppen (personlig kompetence), for derved at fremme læringen hos den enkelte.  

Kerneteamet i diabetesskolen vil typisk bestå af en diabetessygeplejerske, en klinisk diætist, en læge fra diabetescentret, en praktiserende læge (fx praksiskonsulent), en fysioterapeut og en statsautoriseret fodterapeut tilknyttet diabetesskolen. Kommunalt personale tilknyttes diabetesskolen som undervisere efter aftale, ligesom kerneteamet kan suppleres med socialrådgivere og diabetespsykologer m.fl.

Dokumentation af kvalitet

Der bør foretages systematisk evaluering af effekten af diabetesskoler. Det bør således via NIP og DAMD registreres, hvilket patienter der har deltaget i et undervisningsforløb. Herudover kan der anvendes forskellige validerede spørgeskemaer, fx PAID[2].