4.1 En dynamisk model for behandling af patienter med type 2 diabetes i Region Midtjylland

Patienter med T2DM bør som hovedregel behandles og kontrolleres i almen praksis. Nogle patienter vil dog have et behandlingsbehov, som gør, at der er behov for en specialiseret behandlingsindsats på et diabetescenter. Alle patienter bør tilbydes en individuelt tilpasset rehabilitering i kommunalt regi.  

Behovet for intensivering af behandlingsindsatsen vurderes indledningsvist ved debut og ved efterfølgende kontroller, som minimum ved årskontroller. Målet med den løbende kontrol er at få patienter med behandlingspotentiale identificeret og stratificeret til intensivering af behandlingen. Målet er således at sikre at ”rette patient er på rette sted til rette tid”, og at de samlede behandlingsressourcer udnyttes bedst muligt.  

Modellen for behandlingen af patienter med T2DM sikrer således, at relevante patienter allokeres til intensiveret behandling i almen praksis eller på et diabetescenter på det, for patienten, rigtige tidspunkt, og at flest mulige patienter henvises tilbage til almen praksis efter specialiseret behandling i et diabetescenter (se figur 1).  

Figur 1: En dynamisk model for behandlingen af patienter med T2DM i Region Midtjylland 

 Stratificerings slide - 15,8 KB

De enkelte komponenter i figur 1 uddybes i afsnit 4.3. og afsnit 5, 6 & 7.

 

Webmaster: Lars Dudal Madsen
Sidst opdateret 9. sep '09 Kl. 08:35
FlexCMS