Bilag 2: Definitioner og begreber (10.2)

En tovholder tilknyttes en patient med henblik på at koordinere de sundhedsaktiviteter, som patienten er genstand for.[1]

Tovholderen har ansvar for:

• At sikre koordinering af den samlede sundhedsfaglige indsats
• At vurdere patientens helbred løbende
• At følge systematisk op, herunder sikre en proaktiv indsats
• At bidrage til fastholdelse af behandlingsmål.  

Forudsætninger for at kunne varetage funktionen:

• Tovholderen har individuelt kendskab til patienten – dvs. skal have relevante oplysninger om den enkelte patient
• Tovholderen er tilgængelig
• Tovholderen har indgående kendskab til sundhedsvæsenet og andre relevante aktører.

Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats.[1]

Stratificering er et redskab, der i forbindelse med planlægning af sundhedsvæsenets indsats, kan anvendes til at allokere grupper af patienter til den omsorg, der i bedst mulig grad har det mest optimale udbytte for patienterne, sundhedsvæsenet og den kliniske intervention samt for ressourceudnyttelsen[1].

Den Danske Kvalitetsmodel er et fælles dansk system, der har til formål at understøtte, at der sker en løbende kvalitetsudvikling af hele det danske sundhedsvæsen. Kvalitetsmodellen omfatter principielt alle patientforløb i sundhedsvæsenet. Se mere på www.kvalitetsinstitut.dk.

En indsats, der forebygger at sygdom udvikler sig yderligere og søger at begrænse eller udskyde dens eventuelle komplikationer. Den patientrettede forebyggelse tager sigte på at optimere behandlingen og sætte den enkelte patient i stand til at tage bedst muligt vare på sig selv, dvs. få kompetencer, den nødvendige viden og de nødvendige færdigheder til at udøve en god egenomsorg, fx ved rehabilitering, patientundervisningpatientuddannelse  og genoptræning.[1]

Velvillighed, eksempelvis patientens velvillighed til at tage medicin eller følge instrukser.[1]

Forløbsydelsen for diabetespatienter er en helt ny form for ydelseshonorering, som almen praksis kan tilslutte sig.

Formålet med forløbsydelsen er at udvikle og sikre kvaliteten i behandlingen af kronisk syge i almen praksis samt at give den praktiserende læge et instrument til planlægning og kvalitetssikring af behandlingen og kontrollen af diabetespatienter i egen praksis.

Formålet er ligeledes at understøtte lægens tovholderfunktion og dermed understøtte lægens fokus på det samlede forløb for sine diabetespatienter.

Alle diabetespatienter såvel patienter med type 1 som type 2-diabetes samt gruppe 2-sikrede patienter med diabetes, der er tilknyttet praksis, skal registreres, og lægen forpligter sig til at levere data til Dansk AlmenMedicinsk Database (DAMD) fra sine diabetespatienter. Når Datafangstmodulet er installeret, sker dataoverførslen ganske automatisk.[1]