Rapport fra PsykologudvalgetEndelig udgave. Der er sendt ansøgning ind til Regionen om 2½ psykolog mere til voksen diabetes i Region Midtjylland. Motiveret ansøgning om bevillinger til behandling ved diabetes psykolog i hele Region Midtjylland samt forslag til organisation og forskning.BAGGRUNDBåde internationalt og nationalt er der gennem de seneste år fokuseret på betydningen af psykosociale faktorer i forbindelse med behandling af diabetespatienter og forebyggelse af senkomplikationer. Det er desuden nu i store internationale undersøgelser vist, at jo bedre diabetespatientens blodsukkerkontrol er (lav HbA1c), jo færre og mildere bliver patientens senkomplikationer (1,2,3). Det er desuden vist, at diabetespatienter hyppigere end andre mennesker har dårlig livskvalitet og hyppigere depressioner, og at dette har negativ indflydelse på blodsukker regulationen og dermed deres prognose (4,5). Der foreligger desuden evidens for effekt af psykologhjælp på blodsukker regulationen hos type 2 diabetikere (6). Der henvises i øvrigt til den korte litteraturgennemgang i vedlagte artikel (bilag 1).Det regionale diabetesudvalg har derfor nedsat et udvalg til belysning af området. På baggrund af dette arbejde fremsendes hermed motiveret ansøgning for en sådan ordning gældende for voksne diabetespatienter i hele Region Midtjylland. Erfaringer fra Århus-ordningen (se nedenfor) har medført at vi har valgt at anbefale en opdeling af sådant behandlingstilbud for børn og for voksne diabetikere. Vi har med denne ansøgning valgt at fokusere på behandlingstilbuddet til voksne diabetikere. Vi vil arbejde videre med opsamling af data vedr. behandling indenfor børnediabetes området og herefter vurdere det aktuelle tilbud og evt. behov for udvidelse på børneområdet. Det forventes, at der de kommende år diagnosticeres et stigende antal voksne diabetespatienter, med ofte flere komplikationer. Det anbefales derfor fra det Regionale diabetesudvalg, at psykologbehandling til lægeligt visiterede diabetespatienter bør være et behandlingstilbud til sådanne patienter som en del af det samlede behandlingstilbud til regionens diabetikere. Hvilke tilbud har voksne diabetespatienter i dag?Diabetespatienter i Region Midtjylland har i dag et geografisk bestemt meget forskelligt behandlingstilbud når det gælder tilbud om psykologbehandling.1. Diabetesskoler: for type 1 og/eller type 2 patienter. Findes ved de fleste diabetesambulatorier. Giver patienten viden om behandling, effekten heraf og senkomplikationer, så vedkommende motiveres for og bedre selv kan deltage i løsning af de behandlingsmæssige problemer, der måtte opstå undervejs i forløbet. 2. Sygesikringens tilskud til psykologhjælp til personer ramt af en alvorligt invaliderende sygdom og pårørende til disse: 60 % af udgiften, til max. 12 timers psykologbistand. Foregår hos praktiserende psykolog, uden specialkendskab til diabetes mellitus, hvorved samarbejdet med diabetesbehandleren ikke er optimalt og kvaliteten af den samlede, ofte komplicerede behandling ikke bliver optimal. Tilbuddet dækker kun de første 6 mdr. efter tilstand er opstået, og det er kan ofte være senere, at diabetespatientens problemer opstår. (Aktuelle behandlingstilbud vil være alternativ hertil, hvorfor udgiften til sygesikringens tilbud reduceres.) 3. Ad hoc psykisk støtte fra behandlere i diabetesteam/almen praksis. 4. Århus-amt-ordningen: Der henvises til vedlagte bilag vedr. statistik for ordningen i tidl. Århus amt (7,8). Herfra er uddraget flg.: I 2003 ansatte Århus Amt en diabetespsykolog 34 timer /uge udelukkende til betjening af type 1 diabetespatienter, henvist fra diabetes ambulatorierne på hospitalerne fra det tidl. Århus Amt (Århus, Silkeborg, Randers). I starten af perioden behandlede man også børn, mens presset fra henviste voksne var mindre). Der var i området ca. 3.000 voksne Type 1 diabetespatienter (og ca. 10.000 type 2 diabetes patienter). Der har i perioden 2003-2007 været henvist i alt 335 patienter = 11 % af type 1 diabetespatienterne i området, med ca. 1/3 i aktuelt forløb. Heraf var 221 voksne, sv. til ca. 8 % af voksne Type1 diabetespatienter i området. Disse optog 75 % af behandlingskapaciteten. De voksne patienter har typisk været i den yngre aldershalvdel, 85 % er erhvervsaktive. Henvisningsårsag har typisk været dårlig regulering, manglende accept, angst, depression eller krise. Forløbene har typisk været samtaleforløb på gennemsnitlig 6-12 timer, samt nogle kortere kriseforløb. Der har været brugt et mindre antal timer på teamundervisning. Der har i perioden været stigende ventetid. Der kommer nu henvisninger vedr. patienter fra andre dele af Region Midtjylland, der ønskes tilbudt denne behandling (og henvendelser om stor utilfredshed fra diabetespatienter fra andre steder i regionen over at tilbuddet for patienter i Region Midtjylland ikke er ensartet.) FORMÅL MED ANSØGNINGEN ER DERFOR:1. At etablere et ensartet tilbud om psykologbehandling til alle voksne diabetespatienter i Region Midtjylland.At dette tilbud om psykologbehandling er en del af det samlede behandlingstilbud ved krise eller i forløbet, i forbindelse med dårlig/forværret regulering eller senkomplikationer, med henblik på bedre blodsukkerregulering og reduktion af senkomplikationer. At dette foregår hos en psykolog, der har erfaring med behandling af diabetespatienter og deres problemer. Henvisning foretages af den læge, der er patientens diabetesbehandler, i første omgang via lægerne i det tilknyttede diabetescenter. 2. At etablere et tilbud om videreuddannelse af diabetesteamene på dette område: Der er løbende behov for optimering af den psykologiske rådgivning patienten kan få af diabetesteamets medlemmer i den livslange diabeteskontrol. Der er behov for at disse behandlerteam vil være i stand til at tage sig af mindre problemer på kvalificeret måde, dels som forebyggelse af at problemerne bliver henvisningskrævende, dels at egentlige psykologforløb forbeholdes sværere problemstillinger. DIMENSIONERING og ORGANISERINGDet vurderes i seneste opgørelse fra Region Midtjylland, at der aktuelt er ca. 27.000 diagnosticerede voksne patienter med diabetes i Region Midtjylland. Det vides, at dette tal er kraftigt stigende indenfor især gruppen af type 2 diabetespatienter, og at der findes en stor pool af endnu udiagnosticerede patienter.På baggrund af erfaringerne for ordningen i tidl. Århus Amt for type 1 diabetespatienter, skønnes ordningen dels at skulle betjene ca. 8 % af voksne type 1 diabetespatienter i hele Region Midtjylland, med knap halvdelen i aktivt forløb. Der er ikke danske erfaringer for omfang af behov for behandling af type 2 diabetespatienter, men det skønnes at disse har mindst samme behov som type 1 patienter, se ovenfor. Det er muligt, at behovet på sigt viser sig at være større for denne gruppe, da forløbet for mange er anderledes tungere. Der vil således ud fra disse beregninger være et skønnet behandlingsbehov for i alt ca. 2300 diabetespatienter, med godt 4 gange så mange patienter i aktivt forløb som i Århus-ordningen. Århus-ordningen har skønsmæssigt de seneste år været underdimensioneret, ud fra at meget få timer været anvendt til teamundervisningen, og at man endnu ikke har set hvor mange genhenvisninger der kommer i denne kronikergruppe. Desuden har ventetiden været stigende. Gruppen har derfor i første omgang ladet visitation foregå via diabetescentrene, for at sikre tilbuddet til de mest syge patienter og samle erfaringen sammen. Ud fra de første års erfaringsopsamling vil man se på behovet for direkte henvisningsmulighed fra almen praksis. På baggrund af ovenstående foreslås ordningen udvidet til at dække:* alle voksne type 1 og type 2 diabetespatienter i Region Midtjylland, der efter lægeligt skøn (patientens diabeteslæge) skal tilbydes psykologbehandling. Henvisningsindikation er problemer, der skønnes at have udgangspunkt i patientens situation som diabetiker og som derved forværrer sygdomsforløbet og/eller samtidig diabetesrelateret behandling. Det er vigtigt at behandlingen foregår decentralt, da det er erfaringen, at lang transporttid for disse patienter er en stor, ofte uovervindelig, barriere.* fast undervisning i forbindelse med diabetesteamene på hospitalerne. Der foreslås opstart med følgende organisering:Det er vores vurdering at behovet, jf. ovenstående analyse, kan vise sig større end det foreslåede udgangspunkt. Vi mener dog, at det er vigtigt at der startes op med mindre bemanding for at få ordningen godt i gang, og så herefter vurdere ordningen ud fra den indsamlede dokumentation.Det skønnes at behovet for psykologbehandling af diabetikere ved opstart vil fordele sig geografisk på Øst-, Midt- og Vest Jylland i forholdet cirka 3:2:1. Som anført er det vigtigt for patienternes mulighed for deltagelse, at transporttiden er relativt kort. Det vil være vigtigt for disse psykologer at kunne indgå i fagligt miljø med andre psykologer, hvilket er medtaget i organiseringsforslag. Der er ansat flere psykologer på hospitalerne i Århus, Viborg og Herning. Fagligt vil psykologen referere til /samarbejde med henvisende speciallæger i diabetesteamene, samt have fast tilknytning til diabetesteamet på arbejdsstedet. Vi foreslår derfor som udgangspunkt:* 2 diabetespsykolog stillinger (á 37 timer/uge) for Østjylland, ved centre i Århus-området (øgning med 1 stilling): Modtager lægelig henvisning vedr. voksne diabetespatienter fraÅrhus Universitetshospital, Aarhus Sygehus afd.C, THG og afd. M, NBG: som hidtil + Type 2 diabetespatienter.* 1 diabetespsykolog stilling (37 timer/uge) for Midtjylland, ved diabetesteamet, Regionshospitalet Viborg (nynormering): Modtager lægelig henvisning vedr. voksne diabetespatienter fra* ½ diabetespsykologstilling (18½ time/uge) for Vestjylland, ved diabetesteamet, Regionshospitalet Herning (nynormering): Modtager lægelig henvisning vedr. voksne diabetespatienter fra EVALUERING OG OPFØLGNINGDer foreslås møde mellem forvaltningen og diabetespsykolog-gruppen årligt de kommende to år efter start. Her fremlægger udvalget data for ordningens forløb, aktivitet, ventetider, deltagere mm.Udvalget vil løbende opsamle data og opstille forskningsprojekter m.h. på opsamling af viden om effekt og organisation af psykologbistand som del af det samlede behandlingstilbud til diabetespatienter. Dette vil være en enestående lejlighed til at følge en større gruppe diabetespatienter med et relativt ensartet behandlingstilbud. ØKONOMI
Beløbet er inklusiv pension, men vil være med forbehold for let justering, afhængig af ancinitet mm hos den enkelte, der ansættes. Der tages udgangspunkt i psykolog med 5-6 års ancinitet. BILAGBilag 1: Psykosociale komplikationer ved diabetes hos børn og voksne. Psykolog Anne Hvarregaard Mose. Diabetesforeningens behandlerblad november 2007, s 23-27.Bilag 2: Sygesikringens regler om kronikertilskud Bilag 3: Patientstatistik diabetespsykolog. December 2007. Bilag 4: Diabetespsykolog. Erfaringer fra Århus Amt. Maj 2007. REFERENCER1. The Effect of Intensive Treatment of Diabetes on the Development and Progression of Long-Term Complications in Insulin-Dependent Diabetes Mellitus. The Diabetes Control and Complications Trial Research Group. NEJM 1993;329(14):977-9862. Effect of intensive blood-glucose control with metformin on complications in overweight patients with type 2 diabetes (UKPDS 34). UK Prospective Diabetes Study (UKPDS) Group. Lancet. 1998 Sep 12;352(9131):854-65. 3. Intensive blood-glucose control with sulphonylureas or insulin compared with conventional treatment and risk of complications in patients with type 2 diabetes (UKPDS 33). UK Prospective Diabetes Study (UKPDS) Group. Lancet. 1998 Sep 12;352(9131):837-53. 4. Skovlund SE, Peyrot M, on behalf of the DAWN International Advisory Panel: The Diabetes Attitudes, Wishes, and Needs (DAWN) program: a new approach to improving outcomes of diabetes care. Diabetes Spectrum 18:136 -142, 2005 5. Peyrot M, Rubin RR, Lauritzen T, Snoek FJ, Matthews DR, Skovlund SE: Psychosocial problems and barriers to improved diabetes management: results of the cross-national Diabetes Attitudes, Wishes, and Needs study. Diabet Med 22:1379 -1385, 2005 6. Ismail K, Winkley K et al. Systematic review and meta-analysis of randomised controlled trials of psychological interventions to improve glycaemic control in patients with type 2 diabetes. Lancet 2004;363(9421):1589-97 |