Rapport

 

Forslag fra Øjenudvalget under Diabetesudvalget

oktober 2008

Kommisorium 

På Diabetesudvalgsmødet den 5 marts 2008 blev der nedsat et øjenudvalg.

Formålet med arbejdet i udvalget er at fremkomme med en anbefaling til den fremtidige organisation af øjenkontrol ved diabetisk retinopati for at sikre en ensartet og høj kvalitet af øjenkontroller for diabetespopulationen i hele Region Midtjylland.

Opgave

• Beskriv den nuværende organisation og kapacitet i relation til øjenkontrol af diabetespatienter i Region Midtjylland
• Beskriv den optimale sundhedsfaglige indsats i relation til øjenkontrol af diabetespatienter i Region Midtjylland
• Fastlæg ansvars - og opgavefordeling mellem involverede fagpersoner
• Beskriv redskaber, der kan understøtte organisation og monitorere kvalitet af behandlingseffekt.
                                                                                                                                      

Medlemmer af øjenudvalget

Praktiserende læge Jette Kolding Kristensen, Århus

Praktiserende læge Lars Dudal Madsen, Holstebro

Professor Toke Bek, Århus Sygehus

Ledende overlæge Jens Bjerre Winther, Regionshospitalet Holstebro

Praktiserende øjenlæge Inge Stendevad, Århus

Praktiserende øjenlæge, Jens Aagaard, Herning

Fuldmægtig Lone Kærsvang, Region Midtjylland

Resume 

Diabetiske øjenkomplikationer, primært i form af diabetisk retinopati, er en af de hyppigste årsager til svagsynethed og blindhed blandt yngre voksne i den vestlige verden. Patienter med diabetes kan gå længe uden nogen form for symptomer, men med en betydelig risiko for at udvikle blindhed, hvis øjenforandringerne ikke bliver behandlet i tide. Udviklingen af øjenkomplikationer kan reduceres ved optimal blodsukker- og blodtrykskontrol samt rettidig laserbehandling. Regelmæssig kontrol for begyndende øjenforandringer er derfor af væsentlig betydning. Undersøgelser tyder på, at en del af patientpopulationen ikke modtager den fornødne kontrol, mens andre kontrolleres hyppigere end det anbefalede. 

Diabetesudvalget i Region Midtjylland har med denne rapport ønsket, at der i Region Midtjylland udarbejdes fælles anbefalinger for, hvor og hvor tit patienter med diabetes skal screenes for diabetisk retinopati. 

Kontrol af diabetiske øjenforandringer skal varetages af oftalmologiske speciallæger. Det anbefales, at patienter uden kompliceret sygdom eller øjenforandringer ses i primærsektoren, mens diabetespatienter med kompliceret sygdom eller retinopati ses i et øjenambulatorium. 

For patienter, der følges i øjenambulatorier, vil der ved hver kontrol blive beregnet et individuelt tidspunkt for næste kontrol, og diabetescentret har ansvaret for at informere patienten om det anbefalede interval. For patienter, der følges i øjenlægepraksis, har den praktiserende øjenlæge ansvaret for at informere patienten om det anbefalede interval til næste kontrol. Det anbefales at de i rapporten anførte retningslinjer for kontrolinterval anvendes (tabel 2). 

En standardundersøgelse består af en måling af visus og pupildilatation med efterfølgende undersøgelse af fundus ved fundusfotografering eller eventuel oftalmoskopi. Information til patienten før undersøgelse og fundusfotografering kan varetages af klinikpersonale med efteruddannelse i at varetage fundusfotografering - under supervision af øjenlæge. Gradering af billeder varetages af øjenlæge. Den initiale gradering af billeder kan eventuelt varetages af personale med specialuddannelse. 

Den klinik, som har ansvaret for diabeteskontrol og behandling (praktiserende læge eller diabetescenter), skal ved årsstatus sikre, at patienterne ikke er faldet ud af forløbet med regelmæssig kontrol ved øjenlæge. 

Det anbefales, at der etableres en regional øjendiabetesdatabase med det formål at sikre, at alle diabetespatienter tilbydes screening for diabetisk retinopati med optimale tidsintervaller. Databasen skal fungere som et redskab for relevante deltagere i patientforløbet og have følgende funktioner: 

• På tværs af sektorer stille data om retinopatistatus til rådighed for relevante deltagere i patientforløbet
• Udsende remindere til patienter, når tiden til næste anbefalede kontrol er overskredet med 3 måneder
• Automatisk at generere epikrise til praktiserende læge og/eller diabetescenter
• Ved opslag i databasen levere oplysninger til praktiserende øjenlæger om patientens farmakologiske behandling samt HbA1c-status
• Monitorere dækningsgrad og kontrolinterval ved screening for diabetisk retinopati
• Rapportere data til NIP og den landsdækkende diabetesdatabase efter gældende retningslinje
• Efter nærmere aftalt behov og interesse generere statistisk feedback til primær- og sekundærsektor. 

Databasen forankres i Region Midtjylland, der har det overordnede ansvar for databasens drift. Øjenafdelingernes screeningklinikker og de praktiserende øjenlæger sender resultatet af screeningundersøgelsen til den regionale øjendiabetesdatabase. Herudover indsamles registerdata fra blandt andet NIP.

Baggrund

Diabetiske øjenkomplikationer og specielt diabetisk retinopati er en af de hyppigste årsager til svagsynethed og blindhed blandt yngre voksne i den vestlige verden (1-4). Diabetisk retinopati udvikles ved såvel type 1-diabetes som type 2-diabetes, men har forskellig epidemiologi, patofysiologisk baggrund og klinisk fremtræden ved de to diabetestyper. Der findes to synstruende former for diabetisk retinopati, nemlig proliferativ diabetisk retinopati og diabetisk makulopati. Mens proliferativ diabetisk retinopati er den hyppigste komplikation ved type 1-diabetes, er diabetisk makulopati hyppigst ved type 2- diabetes.

Internationale undersøgelser har vist, at mellem 30 - 45 % af type 2-diabetespopulationen har øjenkomplikationer på diagnosetidspunktet, mens den gennemsnitlige årlige frekvens af nytilkommen retinopati er fundet til at være ca. 2 % (5-8).

Diabetiske øjenkomplikationer er længe asymptomatiske, men med en betydelig risiko for at udvikle svagtsynethed eller blindhed, hvis tilstanden ikke bliver behandlet i tide. Udviklingen af øjenkomplikationer kan reduceres ved optimal kontrol af blodsukker og blodtryk (9;10). Ydermere kan rettidig fotokoagulation reducere risikoen for blindhed med op til 90 % (11). Regelmæssig kontrol for begyndende øjenforandringer er derfor af væsentlig betydning. Der findes kun ringe evidens for, hvilke intervaller mellem kontrol-undersøgelserne, der er det optimale. Der findes internationale undersøgelser, som viser, at intervaller med op til 4 år, ved metabolisk velregulerede patienter uden retinopati på diagnosetidspunktet, kan være acceptable (12;13). Som følge heraf er der kun mindre forskelle mellem de publicerede nationale og internationale anbefalinger for kontrolintervallerne.

Kontrol af diabetiske øjenkomplikationer kan foregå ved enten oftalmoskopi eller fundusfotografering. Fundusfotografering er bedst egnet til at opspore de tidligste forandringer samt til at vurdere ændringer i retinopatigraden fra kontrol til kontrol (14). 

Tabel 1. Nationale og internationale anbefalinger:

	Type 1	Type 2
DSAM 2004		Årlig kontrol for alle
MTV 2003		Yngre dysregulerede patienter: årligt   Ældre m. dårlig blodsukkerregulation: årligt   Ældre m. god blodsukkerregulation: hvert 4 år
ADA 2008	Senest 5 år efter diagnose og derefter årligt	Primært årligt, men kontrol hver 2. – 3. år kan overvejes efter en til flere normale undersøgelser

Undersøgelser fra det tidligere Århus Amt har vist, at langt fra alle patienter med type 2-diabetes får foretaget regelmæssige øjenlægekontroller. Således var der i 2005 ca. 23 % af populationen, der ikke var set af en øjenlæge i løbet af en femårs periode (fig. 1).

Fig.1.

Nuværende organisation og kapacitet

I 2008 var der to øjenafdelinger, hver med en satellitfunktion, og 33 praktiserende øjenlæger jævnt fordelt over hele Region Midtjylland, som foretog screening for diabetisk retinopati. Øjenafdelingerne undersøger patienter henvist fra diabetescentrene, overvejende patienter med type 1-diabetes og kompliceret type 2-diabetes, svarende til ca. 10-20 % af diabetespopulationen. Øjenlæge-praksissektoren foretager overvejende screening af patienter henvist fra almen praksis, hvilket overvejende er patienter med ikke-kompliceret type 2-diabetes svarende til ca. 80-90 % af diabetespopulationen. Denne fordeling stemmer overens med Sundhedsstyrelsen anbefalinger fra 1994. 

Øjenafdelingerne

Øjenafdelingen i Århus modtager patienter henvist fra diabetescentrene på Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, Nørrebrogade (afd. M) og Tage Hansens Gade (afd. C), Regionssygehuset Silkeborg, Århus Universitetshospital Skejby (nefrologisk afd. og svangreambulatorium), Regionshospitalet Randers og Regionshospitalet Horsens (under planlægning). Patienterne fra Randers undersøges som udefunktion på en ikke-digitaliseret satellitklinik i Randers. 

Øjenafdelingen i Holstebro modtager patienter henvist fra diabetescentrene på Regionssygehusene i Holstebro og Herning. I Holstebro tilbydes øjenundersøgelse samme dag, som patienten er i diabetescenteret. Undersøgelserne i Herning udføres som udefunktion på en satellitklinik. 

For begge afdelinger (Århus og Holstebro) gælder, at undersøgelsen udføres at personale med mellemlang sundhedsuddannelse (sygeplejerske, oftalmologassistent) og speciel træning i de relevante undersøgelser (visusmåling og fundusfotografering). I Århus foregår den primære gradering ved en sygeplejerske som er certificeret grader (Imperial College, Wisconsin), som frasorterer tilfælde uden retinopati. Tilfælde med retinopati eller tilfælde hvor den primære grader er i tvivl, varetages af en øjenlæge. I Holstebro foregår graderingen udelukkende ved en øjenlæge. 

Det henvisende diabetescenter får besked om undersøgelsesresultatet og det anbefalede interval til næste undersøgelse. Det er således personalet i diabetescenteret og patienten, der sammen har ansvaret for, at der bliver booket en tid til næste undersøgelse. I Århus overtager øjenafdelingen ansvaret for indkaldelse, når der er udvikling i retinopatien, således at kontrolintervallet anbefales til 6 måneder eller derunder. 

På begge afdelinger vil patienten blive indkaldt til yderligere øjenlægeundersøgelse med henblik på eventuel. behandling, hvis undersøgelsen viser udvikling af behandlings-krævende diabetisk øjensygdom. 

I Holstebro lagres fundusbillederne på en central server. Patienterne registreres som ”tilsynspatienter” og er således ikke tilknyttet afdelingen med øjenjournal etc. I Århus registreres undersøgelserne, herunder fundusbilleder, i en central database og indgår i øjenafdelingens EPJ. 

Regionssygehuset i Viborg har en særlig ordning. Således tilbydes patienterne, tilknyttet diabetescenteret på Regionshospitalet i Viborg, visusbestemmelse og nethindefotografering i ambulatoriet. Undersøgelsen udføres af diabetessygeplejersker, mens billederne vurderes af en øjenlæge fra øjenafdelingen, Thisted Sygehus, hvortil patienten også henvises til behandling. Ellers foregår undersøgelserne som i Århus og Holstebro. 

Praktiserende øjenlæger

Der kræves ikke henvisning til praktiserende øjenlæger. Den praktiserende læge kan dog vælge at lave en henvisning. Alle patienter kan henvende sig til en øjenlæge efter eget valg.

I april 2008 blev der udsendt et spørgeskema til 33 praktiserende øjenlæger om undersøgelsesmønstret for diabetisk retinopati. Der var en besvarelsesprocent på 84 % (n=28), og følgende konklusioner kan drages: 

De praktiserende øjenlæger ser i gennemsnit 719 diabetespatienter om året (spredning: 240 -1.700 patienter). De vurderer, at de har mulighed for at øge aktiviteten med i gennemsnit 735 patienter om året (spredning: 50-2.500). Dog anfører flere, at muligheden for at øge aktiviteten afhænger af, hvorvidt der skal foretages fundusfotografering af hjælpepersonale og efterfølgende vurdering af billedet ved øjenlægen, eller om øjenlægen ser alle patienterne. I sidstnævnte tilfælde er der grænser for, hvor meget kapaciteten kan øges, uden det går ud over ventetiden for de øvrige patienter. 

Summarisk betyder dette, at de praktiserende øjenlæger sammenlagt undersøger ca. 23.727 diabetespatienter om året, men at det er muligt at øge aktiviteten til ca. 47.982 patientundersøgelser årligt. Estimater fra det Nationale Diabetesregister angiver, at der i Region Midtjylland er ca. 44.000 patienter med diabetes. De praktiserende øjenlæger vurdere således, at de kan løfte opgaven.

Ved kontrol for diabetisk retinopati får 79 % af patienterne altid foretaget fundusfotografering. 7 % af øjenlægerne udfører aldrig fundusfotografering. Hos 70 % af de øjenlæger, der foretager fundusfotografering, er det sygeplejerske eller andet personale, der udfører undersøgelsen. Hos 17 % var det aldrig hjælpepersonalet, der udførte denne undersøgelse. 

De praktiserende øjenlæger angiver, at patienter uden retinopati altid anbefales at komme til opfølgende kontrol efter 1 år (70 %), efter 2 år (11 %), mens 39 % angiver, at opfølgende kontrol er baseret på en individuel vurdering.

52 % af de praktiserende øjenlæger giver altid patienten en tid, før de forlader klinikken, mens 48 % forventer, at det er patientens eget ansvar at henvende sig igen. 3 % mener, at egen læge skal genhenvise patienten. Der er stor forskel på ventetiden til øjenkontrol, men mange steder er der op til 1 års ventetid. Der sendes ikke nødvendigvis en epikrise til almen praksis. 

Den fremtidige sundhedsfaglige indsats i relation til øjenkontrollen af diabetes i Region Midtjylland

Formål

At forebygge udvikling af diabetiske øjenkomplikationer, som kan medføre svagtsynethed eller blindhed. Dette udmøntes ved, at alle patienter med diabetes tilbydes regelmæssig screening for diabetiske øjenforandringer.

Ansvars - og opgavefordelingen

Nydiagnosticerede

Alle nydiagnosticerede diabetespatienter skal henvises til øjenundersøgelser. Børn med type 1-diabetes dog ikke før 12 års alderen. Klinikker, der har et samarbejde med Børnediabetes Databasen, anbefales dog undersøgelse allerede ved 6 og 9 års alderen.

Den praktiserende læge skal lave en skriftlig henvisning, som kan udleveres til patienten eller sendes elektronisk.  Når patienten primært er henvist til børneafdelingen eller diabetescenteret sker henvisningen til øjenambulatoriet derfra.

Øjenafdelingernes screeningklinikker

Hertil henvises primært patienter fra diabetescentrene, herunder nefrologisk afd., svangreambulatoriet samt børneafdelingen, Århus Universitetshospital Skejby. Her følges overvejende patienter med type 1-diabetes, herunder gravide og patienter med svær kompliceret type 2-diabetes (stratificeringsgruppe 3, jf. kronikerforløbsprogrammet for Region Midtjylland).

På baggrund af undersøgelsen vurderes, om patienten øjenmæssigt kan følges i primærsektoren. Dette anbefales, hvis patienten har ingen eller minimal diabetisk retinopati (< 20 hæmorrhagier/mikroaneurysmer) eller har stabil retinopati efter behandling (post treatment quiescent retinopathy), og er uden risiko for hurtig progression (graviditet, dårligt reguleret metabolisme og blodtryk). 

De praktiserende øjenlæger

Hertil henvises primært patienter fra almen praksis (80 % -90 %). Såfremt der findes forandringer, som kræver opfølgning eller behandling i en hospitalsbaseret diabetesøjenklinik, henviser den praktiserende øjenlæge videre dertil. Dette anbefales, hvis patienten har makulopati og/eller moderat og svær non-proliferativ diabetisk retinopati) eller har risiko for hurtig progression. 

Øjenafdelingernes screeningklinikker og de praktiserende øjenlæger sender resultatet af screeningundersøgelsen til den regionale øjendiabetesdatabase, hvorfra der sendes epikrise til patientens praktiserende læge, diabetescenteret eller begge steder, afhængigt af hvor patienten går til kontrol.

Opfølgende kontrol

For patienter, der følges i almen øjenlægepraksis, har den praktiserende øjenlæge ansvaret for at informere patienten om det anbefalede interval til næste kontrol, mens diabetescentret har ansvaret for at informere patienten om det anbefalede interval for patienter, der følges i sekundærsektoren. 

Den klinik, som har ansvaret for diabeteskontrol og behandling (praktiserende læge eller diabetescenter), skal ved årsstatus sikre, at patienterne ikke er faldet ud af forløbet med regelmæssig kontrol ved en øjenlæge. Den praktiserende læge skal således til hver årskontrol sikre, at patienten selv bestiller tid til ny undersøgelse. Når diabetescenteret har ansvaret for diabetespatientens kontrol og behandling, har sygeplejersker/læger i diabetescenteret ansvaret for at rekvirere undersøgelsen og give patienten en tid til opfølgende kontrol.

Screeningmetode

Standardundersøgelsen består af en måling af visus og pupildilatation med efterfølgende undersøgelse af fundus ved fundusfotografering eller eventuel oftalmoskopi.

Information

Patienten informeres om, at undersøgelsen har til formål at finde synstruende sukkersygeforandringer i nethinden. Folder om diabetisk øjensygdom fra Øjenforeningen kan eventuelt udleveres. Det oplyses, at der ikke foretages en fuld øjenundersøgelse, men en undersøgelse af synsstyrken og en fotografering af nethinden. Patienten kan eventuelt vises et eksempel på et billede af nethinden uden forandringer og forklares, at det er her, sukkersygeforandringerne kan vise sig. Det forklares, at det er vigtigt at få foretaget jævnlig undersøgelse af nethinden, fordi forandringer, som er synstruende, oftest kan behandles med laserstråler, hvis de opdages i tide. De forandringer, som eventuelt fandtes ved sidste undersøgelse, beskrives. 

Derudover informeres om, at den påtænkte drypning kan give sløret syn i nogle timer efter undersøgelsen, og at den påtænkte fotografering giver kraftig blænding, som varer nogle minutter. Der oplyses om, at billederne vil blive bedømt af en øjenlæge, hvorefter svaret sendes til den praktiserende læge eller diabetescenteret. Af dette svar vil det også fremgå, hvornår den næste kontrol anbefales.

Måling af synsstyrke

Der måles synsstyrke på klinikkens standardtavle med patientens egen brillekorrektion, og det kan forsøges at optimere korrektionen med plus- og minusglas. Patientens sædvanlige afstandsbrille måles på brillemåler.

Øjendrypning

Der spørges om allergi for øjendråber, og om der tidligere har været akut glaukom. Såfremt dette ikke er tilfældet, dryppes begge øjne med pupildilaterende øjendråber. Hvis patienten har kendt allergi over for øjendråber, anvendes ukonserverede dråber. Patienten bedes herefter vente i venteværelset. 

Fotografering

Fotograferingen skal dække et område af fundusbaggrunden svarende til WESDR 7 felts standarden. Der skal således på hvert øje tages et 45 - 60 graders fundusbillede centreret på fovea centralis, mens det andet er nasalt forskudt, så det er centreret på papillen.

Gradering

Øjenlægen gennemser og graderer billederne efter gældende retningslinjer og drager en konklusion om, hvorvidt patienten skal

·        Forsætte kontrol ved praktiserende øjenlæge

·        Henvises til øjenafdelingen.

 

Endelig fastlægges intervallet til næste kontrol efter gældende retningslinjer. 

Krav til kompetencer

Kontrol for diabetiske øjenforandringer skal varetages af oftalmologiske speciallæger.

Information af patienten før undersøgelsen og fundusfotografering kan varetages af klinikpersonale med efteruddannelse i at varetage fundusfotografering under supervision af øjenlæge. Gradering af billeder varetages af øjenlæge. Den initiale gradering af billeder kan eventuelt varetages af personale med specialuddannelse heri.

Screeninginterval

Øjenafdelingernes screeningklinikker

Der beregnes et individuelt tidspunkt for næste kontrol, som tager højde for patientens individuelle risikoprofil (køn, alder, diabetestype, blodtryk, HbA1c, retinopatigrad). Dette vil blive indberettet til diabetescentret gennem øjendatabasen.

Praktiserende øjenlæger

Patienten får meddelt det anbefalede tidspunkt for næste kontrol i forbindelse med undersøgelsen. Den praktiserende øjenlæge anbefales at anvende følgende retningslinjer: 

Tabel 2. Anbefalet kontrolinterval

Type 1-diabetes ·  Ved diabetesdebut, dog ikke før 12 års alderen o    Hos børn dog ved 6, 9, 12, 15, og 18 år for klinikker, der har et samarbejde med Børnediabetes Databasen ·  5-10 års diabetesvarighed: Hvert andet år ·  Efter 10 års diabetesvarighed: Hvert år   Type 2-diabetes ·  Ved diabetesdebut ·  Diætbehandlede patienter uden forandringer ved debuttidspunktet: Hvert fjerde år ·  Andre uden forandringer: Hvert andet år ·  Patienter med forandringer ses med et individuelt planlagt interval afhængigt af forandringernes sværhedsgrad og den metaboliske regulation.   Gravide diabetikere: ·  En gang i hvert trimester og 3 måneder post partum.   Post- panretinal fotokoagulation ·        Når panretinal fotokoagulation har ført til fuldstændig forsvinden af retinopatiforandringerne: Hvert 2-4 år.

 Epikrise

Efter hver undersøgelse returneres oplysninger til egen læge, diabetescenter eller

begge steder afhængigt af, hvor patienten går til kontrol. 

Epikrisen skal indeholde oplysninger om

• Synsstyrken på begge øjne
• Retinopatigraden på begge øjne
• Interval til næste kontrol 

Ved etablering af en regional øjendatabase kan epikrise automatisk genereres og udsendes derfra.

Regional øjendiabetesdatabase

Det anbefales, at der etableres en regional øjendiabetesdatabase med det formål at sikre, at alle diabetespatienter tilbydes screening for diabetisk retinopati med optimale tidsintervaller. 

Databasen skal fungere som et redskab for relevante deltagere i patientforløbet for at sikre denne kontrol, herunder

• Praktiserende øjenlæger
• Øjenafdelinger
• Diabetescentre
• Praktiserende læger
• Patienter. 

Databasen skal havde følgende funktioner

• På tværs af sektorer stille data om retinopatistatus til rådighed for relevante deltagere i patientforløbet
• Udsende remindere til patienter, når tiden til næste anbefalede kontrol er overskredet med 3 måneder
• Automatisk generere epikrise til den praktiserende læge og/eller diabetescenteret
• Ved opslag i databasen levere oplysninger til praktiserende øjenlæger om patientens farmakologiske behandling samt HbA1c status
• Monitorere dækningsgraden af screening for diabetisk retinopati
• Monitorere kontrolintervallerne ved screening for diabetisk retinopati

• Rapportere data til NIP og den landsdækkende diabetesdatabase efter gældende retningslinjer
• Generere statistisk feedback til primær- og sekundærsektoren efter nærmere aftalt behov og interesse. 

Databasens organisation

Databasen skal være forankret i Region Midtjylland, der har det overordnede ansvar for driften. Der etableres en styregruppe med repræsentanter fra den regionale administration samt både primær- og sekundærsektoren. Den daglige drift bør varetages af en datamanager med indsigt i databaseteknik og registerdrift.

Den driftsansvarlige datamanager har ansvaret for

• Administration af brugere. Tildeling af brugernavne og adgangskoder til systemet
• At systemet kører driftsikkert. 

Der stiles mod at etablere et sagsstyringssystem til håndtering af beskeder, fejlmeddelelser mv. mellem brugere og administrator. 

Databasens struktur

Det anbefales, at databasen videreudvikles fra den allerede etablerede og afprøvede øjendatabase fra Øjenafdelingen, Århus Sygehus.

Nuværende databasestruktur

Denne database indeholder per 26. juni 2008 data fra ca. 40.000 screeningundersøgelser for diabetisk retinopati foretaget på ca. 13.000 patienter. For hver patient kendes diagnosetidspunktet for diabetes, om der behandles med insulin, samt arvelig disposition til diabetes mellitus. Ved hver undersøgelse er der på begge øjne foretaget måling af synsstyrken med optimal brillekorrektion samt fundusfotografering og siden 1999 måling af blodtrykket gennemført med standardiseret teknik. Databasen indeholder desuden informationer om alle behandlinger af diabetisk retinopati foretaget på diabetespopulationen i Århus Amt siden 1985, alle HbA1c-målinger foretaget siden 1995, ligesom der ved enhver undersøgelse er foretaget måling af blodtrykket med en standardiseret metode. Desuden indeholder databasen algoritmer til udregning af næste kontroltidspunkt, til udskrivelse af remindere når en bestemt tidsfrist i forhold til foregående undersøgelse er overskredet, faciliteter til automatisk generering af e-mails med undersøgelsens konklusion til patienter, samt faciliteter som gør det muligt at ”kalde” et fundusbillede fra den patient, som er aktiv, til gradering af retinopatien. Endelig indeholder databasen faciliteter til kvalitetssikring samt interventionel og epidemiologisk fors