Mødeindhold den 17/6 2009

Vi foreslår at vi gennemtænker udrulningen i østklyngen og vestklyngen da der er meget stor forskel på betingelserne og at det på trods af det helst skal hænge sammen på tværs.

Herunder at se på

  • Rammer
  • Flaskehalse
  • Barrierer
  • Praktiske/ økonomiske konsekvenser af programmet
  • Se på hvordan der overordnet kan skabes sammenhængs”klister”
  • Behovet for uddannelse af læger og praksispersonale

 

Således at vi kan være med til at bane vejen for processen.

 

Referat

Møde d. 17/6 2009, Endokrinologisk afdeling, Århus Sygehus

Deltagere: Jens Sandahl, Lars Dudal Madsen, Eva Sejersdal Knudsen, Camilla Merrild


Indledningsvist blev de perspektiver som kroniker midlerne bringer med sig diskuteret. Eva orienterede om den nye økonomi aftale, som netop er forhandlet på plads mellem regionerne og regeringen. Aftalen fastlægger at midlerne uddeles som puljemidler, hvilket betyder at der skal ansøges om penge til initiativer og projekter. Udmøntningsperioden er blevet skubbet, og løber fra 2010 – 2012.
Der var bred enighed om at vi i Region Midtjylland, på baggrund med arbejdet med forløbsprogrammerne, er rigtig godt rustet til at ansøge om puljemidlerne.

Endvidere orienterede Eva om, at forløbsprogrammerne efter den politiske godkendelse i Regionen, er blevet introduceret på klyngestyremøderne rundt om i Regionen. Implementeringen vil tage fart baseret på de lokal aftaler der træffes i klyngerne. Det blev drøftet hvordan man kunne tage initiativ til at inspirere klyngerne til at nedsætte implementeringsgrupper, som vil være det første skridt mod at påbegynde implementeringen.
Regionen arbejder pt. på et inspirationskatalog, som vil give ideer og gode råd omkring implementeringsprocessen, baseret på erfaringerne med implementeringen af KOL programmet rundt om i Regionen. Kataloget vil være tilgængeligt og blive sendt rundt i klyngerne i løbet af sommeren.

I forhold til implementeringen blev kapacitet, struktur og organisering, i forhold til diabetesskolerne rundt om i Regionen, diskuteret. Den direkte telefon rådgivningstelefonlinje til hospitalerne blev også debatteret, og der var enighed om at man så vidt muligt skulle etablere en linje i hver klynge.

Afslutningsvist blev der talt om hvordan informationen til almen praksis skulle sendes ud, for at få stratificeringen af diabetes 2 patienterne startet op. Lars understregede nødvendigheden af at inkludere praksis udviklingskonsulenter i informations og motivationsarbejdet, hvilket der var opbakning til. Eva forelagde ideen om at udrulle informationen i flere lag, således at informationsniveauet blev tilgængeliggjort for alle praktiserende læger, gennem flere omgange.
 

Referat: Camilla Merrild

Webmaster: Lars Dudal Madsen
Sidst opdateret 29. jul '09 Kl. 09:15
FlexCMS